Skip to main content

Hvad sker der inde i kroppen?

Billede af en ung kvinde, der er i hendes seng. Billedet viser, at du kan bruge tamponer i løbet af natten og ikke behøver at bekymre sig om menstruation.

Fuld fart mod voksenlivet!

Nu har du set, hvilke forandringer der sker uden på kroppen, men vidste du, at der sker mange andre forandringer inde i din krop, som du ikke kan se? Alle forandringerne er forbundet med hinanden, og det er noget, der hedder hormoner, der får det hele til at ske.

Men hvorfor? Det kan vare flere år, før du får brug for dem, men dine kønsorganer er i gang med at modnes og blive klar til sex og forplantning. Det hele leder frem til, at du får din første menstruation: Det betyder, at du er frugtbar! Teoretisk set kan du blive gravid, fra du får din første menstruation.

Animationen viser, hvordan det fungerer. Prøv at tage et kig!

- Hjernen

Hjernen producerer hormoner, som styrer kønsorganerne (fx æggestokkene)..

- Hormoner

De bliver udskilt i blodstrømmen og styrer din fysiske udvikling.

- Vejen til at blive kvinde

Den langsomme forøgelse af hormonniveauerne sætter lidt efter lidt gang i puberteten og dermed også modningen af kønsorganerne.

Har du hørt om skedekrans? Det er en tynd slimhinderand, der beskytter skeden indvendigt, og som i puberteten forandres og bliver blød og fleksibel. Før i tiden troede man, at en intakt skedekrans var bevis for, at en kvinde var jomfru, ligesom en "beskadiget" skedekrans blev set som et tegn på, at man havde mistet sin mødom. Så enkelt er det dog ikke, og disse forestillinger er ikke andet end myter! skedekrans er udstyret med en åbning – selv hos piger, der ikke har haft samleje – for at menstruationsvæsken kan komme ud af kroppen. I puberteten vil hormoner (østrogen) få skedekrans til at blive mere elastisk og fleksibel, så du for eksempel kan bruge tamponer.

Når du afspiller animationen, åbnes der små tekstbokse med mere information om kønsorganerne.

Jomfruhinde

En blød og smidig slimhinderand med en naturlig åbning, som omgiver den indvendige skedeåbning.

Skede

En passage, som kan udvides. Den er snæver ved åbningen, men meget større længere inde.

Livmoderhals

Åbning, som forbinder livmoderen og skeden.

Livmoder

Et hulrum med tykke, muskuløse vægge, som er beklædt med en slimhinde.

Æggeledere

De transporterer det modne æg ned til livmoderen ved hjælp af fine hår.

Æggestokke

Her modnes æggene.

Æggestok

Æggene modnes i æggestokkene.

Æggeledere

De transporterer det modne æg ned til livmoderen ved hjælp af fine hår.

Livmoder

Et hulrum med tykke, muskuløse vægge, som er beklædt med en slimhinde.

Livmoderslimhinde (endometrium)

Det befrugtede æg vil sætte sig fast i dette kirtelvæv. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, udskilles kirtelvævet i forbindelse med menstruationen.

Livmoderhals

Åbning, som forbinder livmoderen og skeden.

Skede

Skeden er forbindelsen mellem livmoderen og ydersiden. Den udvendige skedeåbning sidder mellem urinrørsåbningen ('tissehullet') og endetarmsåbningen (anus).

Bækkenbundsmuskler

Er med til at holde det hele på plads.

Jomfruhinde

En blød og smidig slimhinderand med en naturlig åbning, som omgiver den indvendige skedeåbning.

Klitoris

Foran urinrørsåbningen, mellem de indre skamlæber, sidder en klynge nervetråde, som stimuleres i forbindelse med sex.

Kønslæber

Den udvendige skedeåbning er dækket af de ydre og de indre kønslæber eller "labia".

Endetarm (rectum)

Blære og urinrør

FIND FLERE SVAR UNDER OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Opdag o.b.® tamponer Find den, der passer bedst til dig