Hvordan indfører jeg en tampon?
Bare rolig – det er ikke så svært, som du tror. Her er forklaringen trin for trin:
Først skal du vaske hænder, og derefter skal du slappe af. Sørg for at finde den position, der passer dig bedst. Måske er det, når du sidder på toilettet eller står med den ene fod på kanten af badekarret.
Hold tamponen med begge hænder, og vrid tamponens indpakning i pilenes retning, så den åbner sig, og fjern indpakningen. Ret snoren ud, og træk hurtigt og hårdt i den. Tryk spidsen af din pegefinger ind i bunden af tamponen, og fjern den øverste halvdel af indpakningen. Før forsigtigt tamponen så langt som muligt op i skeden. Hvis du møder modstand, kan du justere retningen en anelse.
Hvis du stadig kan mærke tamponen, kan du skubbe den lidt længere ind. Når tamponen sidder midt i skeden, som den skal, kan du ikke mærke den. Vask dine hænder igen. Brug gerne lidt tid på at finde frem til den metode, der føles bedst for dig, når du skal indføre en o.b.® tampon.
Første gang du bruger en tampon, skal du vælge den mindste størrelse, o.b.® ProComfort™ Mini med snoede kanaler og det unikke silkebløde SilkTouch™ svøb. Husk at vente med at bruge tamponer, til du har fået din første menstruation. Du må ikke gå med tamponer, når du ikke har menstruation.